Forløb og workshops
Her kan du finde de workshops jeg tilbyder, som også kan tilbydes som længere forløb. Længde og format er fleksibelt efter jeres ønsker. Workshops kan vare fra 2-6 timer afhængig af format og ønsker. Se det som en ny måde at lære på, i stedet for at sidde ved en stol og lytte, vil du gennem bevægelse, fællesskab, og vidensdeling lære om emner som rewilding, yoga, naturen som helende, natursyn og andre arter. Du kan efterspørge en workshop og få den skræddersyet til jer. Se under Kommende for allerede planlagte workshops.
Rewild yoga: inner and outer nature
I Denne workshop beskæftiger vi os med ydre og indre genforvildning: ydre der drejer sig om at genintroducere de naturlige processer i naturen og skabe sunde selvkørende økosystemer, og en indre der handler om at genetablere en forståelse og relation til vores egen natur.
Naturen er blevet kontrolleret, kultiveret, og domesticeret gennem århundreder, hvilket har store konsekvenser, den har brug for at blive vild igen. Det samme med os mennesker. Vi har førhen levet i et naturligt miljø efter naturens cyklus, nu lever vi efter senmodernitetens konstante gøren. Der er brug for at vi mennesker giver plads til mere vildskab, både indeni og udenfor os.
Natur og nærvær
Er en workshop hvor du skal opleve og lære de bagvedliggende grunde til hvorfor naturen virker helende på os. Kender du når hjernen føles som en motor der er brændt sammen, tankemylder, eller uro? Så er denne workshop lavet til at give dig redskaber til når du oplever netop dette, og få en forståelse for din tilknytning til naturen og dens altafgørende betydning for din sundhed
I denne workshop vil vi være udenfor, der vil være oplæg og forskellige øvelser indenfor naturbaseret sundhedsfremme/naturterapi, og yoga. Det er en workshop der har til formål at bringe dig udenfor og tættere på naturen, gennem kroppen, fortællinger og viden. En forståelse for at vi er en del af naturen.