yogahold og events
Jeg har undervist i yoga i syv år og været tilknyttet forskellige steder. For øjeblikket har jeg mine egne yogahold, hvor jeg lejer mig ind i Salig på Østerbro. Her kan du læse lidt om de forskellige events jeg laver. Du vil kunne finde yogahold i Salig, pop-up yoga udenfor, og events forskellige steder. Du kan efterspørge dit eget yogahold eller event, der kan skræddersys efter dine ønsker. Jeg tilbyder både til private og firmaer. Du kan se under kommende hvad der er af allerede planlagte hold og events. Jeg elsker at lave events, lige fra “Yoga i den vilde have”, Yoga til kontorkroppen”, og “Veje til ro”.
Events
Yoga i den vilde have
Frisk luft, fuglesang, fokuseret opmærksomhed, dybe vejrtrækninger og stillinger der inviterer til åbenhed. Yoga i den vilde have bliver biodiversitet, krop og sind sat i fokus. Der vil være yoga under åben himmel. Tid til at sanse, lære om at forvilde haven til gavn for andre arter, og skabe kontakt til kroppen og åndedrættet. Et arrangement der giver dig mulighed for at komme helt ned i gear, samt stimulere din opmærksomhed, åbenhed og nysgerrighed på naturen i vores have, og hvordan vi kan skabe bedre vilkår for sommerfugle og andre beboere. Med Yoga i den vilde have vil der være fokus på at værne om dig selv, men også de andre arter du deler haven med.
Veje til ro
Hvis du har udfordringer med at kunne slappe af, sove om natten, slippe tankemylder, så er dette event lavet til at give dig værktøjer og viden til at finde ro. Der vil både være oplæg om nervesystemet, åndedrættet og en masse forskellige teknikker der vil hjælpe dig til at finde ro, som vejrtrækningsteknikker, yogastillinger (yin praksis) og meditation.